Nyhedsbrev 03/2009


De første 9 måneders erfaring med Byggeriets Arbejdsmiljøbus
 
Konsulenterne fra Byggeriets Arbejdsmiljøbus bliver generelt meget positivt modtaget af både mestre og byg-ningsarbejdere, og der er mange, der allerede har hørt om Byggeriets Arbejdsmiljøbus gennem deres organi-sationer.
 
Håndværksmestrene sætter pris på, at Byggeriets Arbejdsmiljøbus er en del af byggeriets parters eget system og ikke er en myndighed, og at de råd, som konsulenterne giver, er tilpasset den aktuelle arbejdssituation. Og så sætter mestrene pris på, at Byggeriets Arbejdsmiljøbus ikke udskriver fakturaer til dem! Bygningsarbejderne lægger også vægt på at byggeriets organisationer står bag, så de trygt kan rådføre sig med konsulenterne.
 
Bygningsarbejderene er ofte vanskelige at motivere til at gå over til nye arbejdsmetoder, selv om de er ar-bejdsmiljømæssigt bedre; de er mere trygge ved at gøre ”som vi plejer”. Samtidig er mange mestre tilbagehol-dende med at stille for mange krav til medarbejderne om hvordan de skal udføre arbejdet.
 
For både håndværksmestre og bygningsarbejdere er det vigtigt at kolleger i andre virksomheder har gode er-faringer med de løsninger, som konsulenterne foreslår. Desuden er det vigtigt at få mulighed for at afprøve løs-ningerne i praksis, inden man beslutter sig for fx nye tekniske hjælpemidler. En løsning kan nemlig være god i én situation men ikke i en anden. Endelig har det vist sig langt mere hensigtsmæssigt at få arbejdsmetoder og anvendelsen af tekniske hjælpemidler lagt fast allerede inden et arbejde startes op – er arbejdet først i gang, er det svært at ændre.
 
Byggeriets Arbejdsmiljøbus har gode erfaringer med at besøge byggevirksomhederne både på hjemmeadres-sen og på byggepladser. Er byggepladserne besøgt først er dette mange gange medvirkende til en god dialog med mester. Besøges hjemmevirksomheden først åbner en hilsen fra mester mange døre hos medarbejderne ude på byggepladsen.
 
Byggeriets Arbejdsmiljøbus har indtil nu besøgt mere end 400 virksomheder og 450 byggepladser. I alt er der aflagt op mod 1500 besøg, idet mange pladser er besøgt adskillige gange. Næsten to tredjedel af besøgene har resulteret i, at der er igangsat konkrete forbedringer af arbejdsmiljøforholdene.
 
I forbindelse med virksomhedsbesøgene er det oftest arbejdspladsvurdering (APV), konkrete arbejdsmiljøfor-hold og sikkerhedsudstyr, instruktion og tilsyn samt sikkerhedsorganisationen, der er på dagsordenen.
 
I forbindelse med byggepladsbesøgene bliver der givet gode råd om en meget bred pallet af arbejdsmiljøfor-hold, men med stilladser og lifte, tekniske hjælpemidler og arbejdsstillinger og -arbejdsbevægelser som top-scorerne.
 

 
Arbejdsmiljø er også god planlægning
 
Arbejdstilsynet startede den 1. april i år en særlig indsats om psykisk arbejdsmiljø på landets byggepladser. Arbejdstilsynet vil blandt andet se efter om ”tidspres der kan give anledning til et højt arbejdstempo, som i sig selv kan øge risikoen for arbejdsulykker”.
 
Manglende planlægning kan vise sig ved øget tidspres. Her skal bygherre, de rådgivende og projekterende samt udbyderne være opmærksomme. Vi har dygtige planlæggere og arkitekter i Danmark, men det ser ikke ud som om arbejdsmiljø har høj prioritet. Byggeriets Arbejdsmiljøbus vil gerne i dialog med arkitekter, ingeniører og bygherrer om hvordan det kan gøres bedre.
Arbejdstilsynet vil nu reagere overfor bygherrer, de rådgivende og projekterende samt udbyderne. Hvis byg-herren ikke har udarbejdet og ajourført en plan for sikkerhed og sundhed (PSS), kan der reageres. Hvis arki-tekten eller ingeniøren ikke har afsat tid nok til at udføre de forskellige dele af projektet, kan der reageres. Og der kan reageres overfor en udbyder, hvis udbuddet tidsmæssigt er så stramt, at det ikke er muligt at udføre det sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. 
 
Arbejdsmiljøloven blev ved årsskiftet ændret, sådan at der nu skal ske en koordinering af arbejdsmiljøspørgs-målene allerede i projekteringsfasen. Det er for tidligt at uddrage erfaringer af denne ændring, men det er en præcisering af, at der skal være øget fokus på arbejdsmiljøet allerede under planlægningen.
 
Byggeriets Arbejdsmiljøbus har i flere tilfælde konstateret, at tidsplaner er blevet overskredet, fordi planlæg-ningen har været for stram, og bygningsarbejderne derfor går i vejen for hinanden. Dermed udvikles der ofte et rigtigt dårligt psykisk arbejdsmiljø med skænderi mellem faggrupperne til følge. Den slags kan ikke undgå at gå ud over også byggeriets kvalitet og entreprenørernes økonomi.
 
Byggeriets Arbejdsmiljøbus har i en række tilfælde hjulpet byggelederne med at få overblik over situationen og sikre en koordinering, der begrænser de arbejdsmiljømæssige belastninger og ulykkesrisikoen mest muligt.
 

 
Faldsikring og højderedning
 
Byggeriets Arbejdsmiljøbus konstaterer ofte at faldsikringsudstyr benyttes uhensigtsmæssigt. Det får i stedet for karakter af ”falsk sikkerhed”.
 
For at sikre at konsulenterne er bedst muligt rustet til at give gode råd om faldsikring holdt Byggeriets Arbejds-miljøbus en temadag om emnet med firmaet Procurator på Brandskolen i Korsør.
 
Det kom der følgende svar ud af:
 
  • bare du er over 2 meter i højden skal du bruge faldsikring, men bedst er rækværk
  • du skal se efter godkendelsesmærket og tjekke selen inden du tager den på
  • en sele skal godkendes hvert år, af en person der har en autorisation 
  • på 1 sekund falder du 5 meter og opnår en hastighed på 35 km i timen
  • på 2 sekunder falder du 19,6 meter og opnår en hastighed på 71 km i timen
  • du skal tømme dine lommer, når du skal bruge sele
  • selen skal sidde tæt til kroppen
  • der altid skal være falddæmper på dine liner
  • falddæmperen sikre, at den maksimale belastning på dig og udstyret ikke overstiger 600 kg
  • et forankringspunkt, hvor du tilkobler din faldsikring, skal kunne holde til et træk på et ton
  • et forankringspunkt så vidt muligt skal placeres over hovedhøjde og lige ovenfor arbejdsstedet
  • du ikke må have 2 gange faldliner.
  • der er et AMU kursus i anvendelse af faldsikringsudstyr på 1 dag, kursus nr. 44465
  • der er et AMU kursus i stillads – evakuering og redning i højden på 2 dage, kursus nr. 40164
  • du altid skal sikre dig, at den fulde længde af falddæmperen ikke er længere end din faldlængde
  • der skal være en redningsplan og nødvendigt udstyr, der kan sikre, at du kan fires ned. (Over vand - fires op)
  • skulle du falde, så kan din krop kun holde til, at du hænger i selen i kort tid, da selen klemmer på vitale blodårer
 

 
Sikkerhedskoordinatoren tog initiativ til at små virksomheder fik hjælp
 
Sikkerhedskoordinatoren på en større byggeplads, hvor der var mange små firmaer som underentreprenører, henvendte sig til Byggeriets Arbejdsmiljøbus.
 
Mange af underentreprenørerne var usikre på Arbejdstilsynets krav om arbejdspladsvurdering, brugsanvisning-er, rygelov m.m. til mindre virksomheder samt på forventningerne til deres håndtering af sikkerheden på byg-gepladsen.
 
Det blev aftalt at holde et uforpligtende sikkerhedsmøde, hvor alle mestre, sikkerhedsrepræsentanter og andre interesserede blev inviteret.
 
Der mødte 18 mand op fra forskellige faggrupper. Mødet tog ca. 2 timer og kom godt rundt omkring de lovpligti-ge krav, gode metoder til at forbedre arbejdsmiljøet, de forskellige aktørers roller i sikkerhedsarbejdet.
 
Man fik en god diskussion om arbejdsmiljø i almindelighed og efterfølgende kunne firmaerne lave aftaler med konsulenten fra Byggeriets Arbejdsmiljøbus om de emner, som de hver især gerne ville arbejde videre med el-ler blot høre mere om.
 

 
Opsætning af gipsplader
 
På mange af de byggepladser, som Byggeriets Arbejdsmiljøbus besøger, monteres der gipsplader på vægge og lofter. Alt for ofte arbejdes der på en måde, som belaster tømrerne alt for meget. En standard gipsplade vejer normalt omkring 20 kg, dermed kan det blive til mange ton i løbet af en arbejdsdag. Derfor er brugen af tek-niske hjælpemidler vigtig for at undgå nedslidning.
 
Der er netop kommet en ny vejledning fra Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg om håndtering af gips-plader. Her kan man læse om de retningslinjer, som byggeriets organisationer har aftalt med Arbejdstilsynet. Blandt andet står der at ”som udgangspunkt skal der ved alle typer håndteringer af gipsplader altid anvendes egnede tekniske hjælpemidler, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt” – men der står også, at ”standardgips-plader i format 12,5 x 900 x max. 2400 mm må håndteres manuelt af én person, hvis der ikke kan anvendes egnede tekniske hjælpemidler.” Det gode spørgsmål er så, hvornår der kan anvendes tekniske hjælpemidler, og hvornår pladerne kan håndteres manuelt?
 
Byggeriets Arbejdsmiljøbus har i mange tilfælde konstateret, at tømrerne vælger den ”lette” løsning og løfter manuelt, selvom der er plads til tekniske hjælpemidler. Måske vælges den ”lette” løsning, fordi det er det ”man plejer at gøre”, eller måske fordi planlægningen af arbejdet ikke har været god nok.
 
Skal gipspladerne monteres som loftbeklædning er der mange, der bruger gipshejs. Skal pladerne sættes på væggene, er der ikke tradition for at bruge tekniske hjælpemidler. De tekniske hjælpemidler, der primært er egnede til dette arbejde, er fx Mountit og Smartlift. Det er hjælpemidler der kræver plads, planlægning og ryd-delighed, så det er en god idé at prøve at arbejde med dem, før man begynder at anvende disse i større ud-strækning.
 
Byggeriets Arbejdsmiljøbus opfordrer til at man afprøver Mountit, Smartlift eller et andet egnet teknisk hjælpe-middel og hjælper gerne med idéer til en bedre planlægning og koordinering af arbejdet, så man får det bedst mulige udbytte af de tekniske hjælpemidler.
 

Vi kan i øvrigt oplyse, at Arbejdstilsynet allerede nu afgiver mange påbud i forbindelse med arbejde med gips-plader – fx i følgende situationer om:
 
  • brug af egnede tekniske hjælpemidler ved håndtering og montering af 90x240 cm gipsplader i ca. 6 m højde, hvor der blev anvendt sakselift og rullestillads, men ikke gipshejs
  • træk og skub af gipsvogne med 40 plader i størrelse 90x240 cm
  • brug af tekniske hjælpemidler til opsætning af 60x120 cm gipsplader på ca. 180 m2 loft om dagen i 6-7 dage i træk
  • brug af tekniske hjælpemidler til montage af gipsplader, der er længere end 220 cm eller bredere end 90 cm


Ansvarshavende redaktør: Anders Kabel
 
Byggeriets Arbejdsmiljøbus © 2009
Nyhedsbrevet må frit citeres, hvis det klart anføres, at der citeres fra Byggeriets Arbejdsmiljøbus’ nyhedsbrev.
Design & CMS by Webbureauet Krogstrup & Hede