Nyhedsbrev 05/2009
 

 
Byggeriets Arbejdsmiljøbus er blevet evalueret

 

Byggeriets Arbejdsmiljøbus er blevet evalueret af et eksternt, uafhængigt evalueringsinstitut, SocSurvey, med henblik på at få belyst dels hvordan den måde Byggeriets Arbejdsmiljøbus er organiseret og arbejder bidrager til de mål, der er opstillet for projektet, og dels hvilken effekt brugerne oplever at få af rådgivningen.

 

Evalueringen bygger på

  • interviews med 10 byggevirksomheder, der har haft kontakt med Byggeriets Arbejdsmiljøbus
  • spørgeskemabesvarelser fra godt 200 virksomheder indsamlet dels elektronisk og dels telefonisk
  • analyse af Byggeriets Arbejdsmiljøbus egen database over registrerede aktiviteter

 

På det grundlag har evaluatoren vurderet hvordan det går for Byggeriets Arbejdsmiljøbus med at forfølge projektets fire mål:

 

1. Forbedring af virksomhedernes systematiske, forebyggende arbejdsmiljøindsats, herunder udvikling af deres sikkerhedsorganisation og arbejdspladsvurdering samt valg af sikkerhedsrepræsentanter:

 

Målet er tænkt opnået gennem dialog om metoder og regler, uddeling af skriftlige materialer, henvisning til arbejdsmiljørådgivere samt til uddannelsesmuligheder.

Evalueringen viser, at der sker uddeling af skriftlige materialer fra bl.a. BAR Bygge & Anlæg. Der henvises til arbejdsmiljørådgivere, når konsulenterne ikke synes det er noget de kan eller skal rådgive om, og der henvises til uddannelsesmuligheder, hvor dette er nødvendigt eller tilrådeligt.

 

2. Påvirkning af lederes og medarbejderes arbejdsmiljøadfærd og holdninger til arbejdsmiljø.

Målet er tænkt opnået gennem gennemgang og besøg på virksomhederne/byggepladsen og efterfølgende dialogbaseret rådgivning.

 

Evalueringen viser, at det i mange tilfælde lykkes konsulenterne at få mulighed for at gennemgå virksomheden eller byggepladsen samt, at de efterfølgende kommer i dialog med repræsentanter for virksomhederne. Brugerne udtrykker også en rimelig tilfredshed med besøg og rådgivning og især med konceptet som sådan og konsulenternes fremfærd.

 
Det er endvidere overraskende, at andelen af brugere, som har fået mere viden, andelen der er begyndt at reflektere mere over arbejdsmiljø, samt andelen der har oplevet konkrete forbedringer ligger meget tæt op ad hinanden. På dette felt er initiativets resultater overraskende høje.

 

3. Udbrede kendskab til konkrete forebyggelsesmuligheder i forbindelse med arbejdets udførelse

Målet er tænkt nået gennem uddeling af skriftlige materialer, dialogbaseret mundtlig vejledning samt henvisning til rådgivere.

 

Alle tre ting har fundet sted i de forløbne 10 måneder.

 

4. Deltage i videndeling med henblik på forbedring af den samlede arbejdsmiljøindsats.

Målet er tænkt nået gennem samarbejde med BAR Bygge & Anlæg, organisationerne og andre arbejdsmiljøaktører.

 

Der har været afholdt møder med organisationer og andre arbejdsmiljøaktører ligesom der er etableret en del fremvisninger af hjælpemidler for konkrete virksomheder. Der er videndelt med BAR Bygge & Anlæg gennem halvårlige konsulentmøder med deltagelse fra BAR-sekretariatet, ligesom Byggeriets Arbejdsmiljøbus fysisk deler lokaler med BAR’en. Endvidere betyder konsulenternes ’vandren’ mellem virksomhederne og byggepladserne i sig selv en spredning af arbejdsmiljøviden i branchen.

 

Samlet set viser evalueringen, at det er lykkedes at sætte aktiviteter i gang på de områder, som man havde planlagt at gøre. Det har vist sig muligt, at blive pænt modtaget på de fleste byggepladser, i nogle tilfælde komme i mindre grad af dialog og i andre tilfælde i overordentlig dyb dialog med virksomhederne. Når projektet lykkes så godt, er den medvirkende årsag den åbenhed, der er på byggepladser og i byggebranchen for at få besøg af andre og for ikke at have hemmeligheder. Der er et stort ønske om at erfaringsdele, om at lære af andre, så man ikke selv begår de samme fejl. Det er denne åbenhed, som hjælper Byggeriets Arbejdsmiljøbus frem, og en åbenhed, som man ikke nødvendigvis vil finde inden for andre brancher.

 

Evalueringen viser også at der er stor opbakning til principperne bag byggeriets Arbejdsmiljøbus: Kun 3% synes at projektet er spild af penge, 6% vil hellere bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, medens ca. 80% mener at det er vigtigt

  • at Byggeriets Arbejdsmiljøbus ikke er en myndighed, men repræsenterer byggeriets parter
  • at Byggeriets Arbejdsmiljøbus kan tage gode erfaringer med fra én virksomhed med hen på en anden
  • at Byggeriets Arbejdsmiljøbus er en uvildig rådgiver
  • at Byggeriets Arbejdsmiljøbus er ”gratis” at benytte for virksomhederne
  • at Byggeriets Arbejdsmiljøbus er opsøgende og kører ud til pladserne/virksomhederne

 

Med evalueringen har Byggeriets Arbejdsmiljøbus fået en række betydningsfulde input, som i den kommende tid vil blive brugt til at forbedre projektet yderligere. Hvordan det vil ske vil fremgå af arbejdsplanen for 2010.

 

Evalueringen kan rekvireres i Byggeriets Arbejdsmiljøbus’ sekretariat klik her

 

 

Undgå tunge løft ved vinduesmontering

 

I forbindelse med såvel nybyggeri som renovering står man overfor at skulle finde en løsning på problemer med for tunge løft, så arbejdsopgaven kan udføre både sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt og i en god faglig kvalitet. Løsningen vil ofte bestå i anvendelsen af et velegnet teknisk hjælpemiddel.

 

Der er imidlertid mange forskellige tekniske hjælpemidler at vælge imellem, så udfordringen er at finde det bedst egnede i forhold til den konkrete opgave.

 

Ofte er det problemer med montering af tunge vinduespartier, som Byggeriets Arbejdsmiljøbus støder på.

 

Her kan løsningen være anvendelse af f.eks. teleskoplift med vakuumkurv, men er der begrænsninger af adgangsforholdene, som betyder at man f.eks. ikke kan køre med teleskoplift eller lign. kan en anden løsning være anvendelse af kran med spil og vakuum åg. Så kan man tage vinduet direkte fra materialepladsen og hejse det til bestemmelsesstedet uden fysisk at løfte på det.

 

En tredje mulighed er anvendelse af kran eller andre former for hejs. Så kan man i langt de fleste tilfælde undgå de tunge løft, og samtidig undgår man at udenoms arealerne bliver opkørt af tunge maskine mv.

 

 

 

Hvis der allerede er opsat et stillads, kan en kran med spil i mange tilfælde være den rigtige løsning: Så kan vindueselementerne fires ned mellem mur og stillads og samtidig styres fra stilladset via fjernbetjening på selve arbejdsstedet.

 

En alternativ løsning kan være opbygning af et skinnesystem på toppen af stilladset, påmonteret et el-hejs, som via en fjernbetjening kan styres fra arbejdsstedet, mens man styrer vinduet på plads.

 

 

  

Byggeriets Arbejdsmiljøbus giver gerne råd og vejledning om de mange forskellige løsningsmodeller og har erfaringer fra byggepladser, der har prøvet dem i praksis. 

 

 

Snart nærmer tiden sig og inden vi får forberedt os ordentligt er det pludseligt vinter

 

Vinteren starter i følge Arbejdstilsynets og overenskomsternes regler 1. oktober, medens Statens regler om vintervedligeholdelse starter 1. november. Man kan få et rigtigt godt overblik over vinterreglerne hos Vinter-konsulent-ordningen klik her
 
En god måde at få styr på de forhold, der skal sikre arbejdsmiljø og byggeteknisk kvalitet i vinterperioden, er at entreprenøren sender et såkaldt "vinterbrev" til bygherren og anmoder om et "vintermøde", hvor man kan drøfte fx følgende emner:
  • De kontraktmæssige forhold omkring vinterforanstaltninger
  • Skelnen mellem vejrligs- og årstidsbestemte foranstaltninger
  • Beskrivelse af forventelige foranstaltninger
  • Vinterberedskab - hvem holder styr på vejrudsigten?
  • Spilleregler for aftaler, dokumentation og afregning
  • Håndtering af spild- og vejrligsdage
  • Regler for håndtering og opbevaring af vejrfølsomme materialer mv.
  • Afholdelse af vinterplanlægningsmøder med de folk, der skal arbejde med foranstaltningerne på byggepladsen
Inddækning af lifte:
 
1. oktober skal stilladser dækkes ind og de ansatte skal skærmes mod vind og vejr. Sidste vinter fik vi i Byggeriets Arbejdsmiljøbus spørgsmålet, om hvordan med inddækning af f.eks. saxlifte. Hvis et stillads skal inddækkes skal en lift vel ligeledes. Arbejdstilsynet har præciseret at saxlifte skal dækkes ind, hvis de bruges mere end 6 dage. Problemet er bare at hvis en saxlift dækkes ind, så påvirkes stabiliteten. Derfor må en saxlift i det hele taget ikke dækkes ind f.eks. med plastik og lægter, som vi har set det udført.

 

Vi har derfor rettet henvendelse til en lang række saxlifteproducenter for at høre om de kan løse opgaven. Vi har skrevet til BMS, Haulotte, Quicklift, SGB, Riwal og Citylift, men vi må desværre konkludere at ingen har kunnet løse denne opgave.

 

Lifte er derfor ikke egnet til udendørs arbejde i vinterperioden. Alternativ løsning kan være, at man benytter en arbejdsplatform. Men husk at spørge til inddæknings muligheder hos udlejeren. Det er ikke alle platforme som kan inddækkes.

 

Månelandskaber:

 

Officielt er vinterforanstaltninger primært inddækning af stilladser og råhus, byggepladsbelysning, opvarmning og udtørring og lign. Men foranstaltninger i den kolde og våde tid er også tørre og gode køre- og gåveje på byggepladsen. Det hænder, at Byggeriets Arbejdsmiljøbus oplever situationer, hvor de ansatte kan sejle ind på pladsen, og sidste vinter oplevede vi også rigtige ”månelandskaber”:
 
  

 

Det er et nyt problem, der opstår når man løser de ergonomiske problemer: når man skal undgå tunge løft bruger man teleskoplæssere, lifte, traktorer, kraner og andre store og små køreredskaber. Men hvis man ikke samtidig planlægger brugen af disse maskiner, får man de nævnte problemer med dårlige køreveje. Der opstår en ulykkesrisiko i form af ufremkommelige månelandskaber, når f.eks. teleskoplæsseren har kørt gennem mudderet og frosten derefter sætter ind og fastfryser det bugtede bakkede byggelandskab. 

 

Man bør i øvright altid undgå farlige gåveje ved at adskille kørende og gående trafik - specielt om vinteren er det en rigtigt god idé.

 

 

Opfindelser og nye tekniske hjælpemidler.

 

En del af det arbejde som Byggeriets Arbejdsmiljøbus´ konsulenter udfører, handler om at finde gode tekniske løsninger til at nedbringe belastninger og nedslidning som følge af tunge løft. Der findes efterhånden en række gode løsninger som blandt andet kan ses på BAR Bygge & Anlægs web-sted Bygergo klik her - især inden for vinduesisætning sker der meget i øjeblikket. 
 

I forbindelse med byggepladsbesøg stifter konsulenterne ofte bekendtskab med opfindelser og hjemmelavede løsninger, der ser ganske fornuftige ud. Det sker også at en kreativ håndværkere ringer og opfordrer os til at lægge vejen forbi, fordi de har fået fremstillet noget, der både virker og som fortjener at blive udbredt til andre i branchen. Vi har eksempler på alt fra et meget effektive støvopsamlings system til gulvslibere, til mini kraner, der kan bruges på stilladser, når der i forbindelse med opmuring skal lægges tunge overliggere op. 

 

Det er dog ikke helt uden problemer at fremstille maskiner: Så snart man fremstiller tekniske hjælpemidler med bevægelige dele er man omfattet af maskindirektivet og dermed også reglen om CE- mærkning. Det har tidligere været en udbredt opfattelse at når et teknisk hjælpemiddel ikke var fremstillet med henblik på salg, så var det tilladt at bruge selvom det ikke kunne CE-mærkes. Men forpligtigelsen gælder altså også for maskiner fremstillet til eget brug.

 

Men det ændrer ikke på, at vi er meget tilfredse med at man i branchen gerne vil dele de gode ideer. Og vi kan kun opfordre til at man fortsat kontakter Byggeriets Arbejdsmiljøbus, så snart man har noget, der kan have in-teresse for andre. I mange tilfælde kan vi også formidle ideerne videre til en producent, der måske kan motive-res til at videreudvikle ideen og påtage sig papirarbejdet.

 

Endelig er der i Forebyggelsesfonden mulighed for at søge midler til at udvikle tekniske hjælpemidler, der kan bruges i byggebranchen. I fonden er der afsat et tre-cifret million beløb blandt andet til at videreudvikle gode tekniske løsninger, der kan nedbringe nedslidning.

 

Man kan læse mere på Forebyggelsesfondens web-sted klik her om betingelserne og ansøgningsfrister.

 

 

Journaler

 

Byggeriets Arbejdsmiljøbus får mange spørgsmål om hvad man skal gøre for at opfylde det nye krav om journaler i § 6 i Bekendtgørelsen om bygherrens pligter, idet Arbejdstilsynet endnu ikke har udarbejdet en vejledning til denne regel klik her.

 

Bygherren skal sørge for, at sikkerhedskoordinatoren udarbejder en journal med en liste over de særlige arbejdsmiljøhensyn, der skal tages i forbindelse med fremtidige arbejder, fx i forbindelse med anvendelsen af bygværket, rengøring, ombygning, reparations- eller vedligeholdelsesarbejder, nedrivning mv. Det kan nemlig være vanskeligt at vurdere hvilke hensyn der skal tages, når først det er mange år siden bygværket er pro-jekteret, og man ikke længere kan finde tilbage til den oprindelige bygherre.

 

Det er et forholdsvis nyt krav, og der er endnu ikke udviklet nogen praksis og der er heller ikke nogen danske erfaringer om hvordan en sådan journal generelt bør udformes, eller hvad den skal indeholde. Der er ingen formkrav til journalen, men journalen skal foreligge, når hele projekteringen er afsluttet.

 

Er der både en projekterende og en koordinator, er det den projekterende, der har det primære ansvar i forhold til udformningen af journalen.

 

Det vil være en god ide, at de projekterende tager kontakt til den sikkerhedsorganisationen i den virksomhed, der skal overtage og bruge byggeriet. De vil have en særlig interesse i, at journalen bliver så grundig og fyldestgørende som muligt. Det er ikke et formelt krav, men en god ide til hvordan mange senere arbejdsmiljøproblemer kan forebygges.

 


  

 

Ansvarshavende redaktør: Anders Kabel
 
Byggeriets Arbejdsmiljøbus © 2009
 

Nyhedsbrevet må frit citeres, hvis det klart anføres, at der citeres fra Byggeriets Arbejdsmiljøbus’ nyhedsbrev.

 

Design & CMS by Webbureauet Krogstrup & Hede