Velkommen til Thomas og Jesper

I tirsdags startede de to nye konsulenter Thomas Stenbakken og Jesper Christiansen i Byggeriets Arbejdsmiljøbus. Vi byder dem velkommen og glæder os til at have dem som nye kolleger.
Thomas (tv) er 31 år, uddannet tømrer og bor i Frederikshavn. Han vil sammen med de to andre konsulenter i Midt- og Nordjylland Evald Zacho og Gunnar Fuglsang besøge pladser og virksomheder i det nordlige Jylland. Jesper (th) er 47 år, også uddannet tømrer og bor på Nørrebro. Han vil sammen med de to konsulenter i Hovedstaden Jesper Nielsen og Claus Mehlsen varetage vejledning og hjælp til de mange byggepladser og virksomheder i Hovedstaden.